Neon

Så er sommeren gået på hæld og der er sket en masse i den sidste måneds tid.

Jeg har været på Trendspotting kursus hos Studio Calico i August måned, men det var ikke meget jeg nåede at lave mens kurset foregik. Jeg er nemlig blevet opereret i knæet igen, for jeg skulle have fjernet noget arvæv fra sidste knæ-operation og så lavede min menisken problemer igen. Det går heldigvis den rigtige vej nu, og skolen er også startet igen. Det bliver dejligt at komme ind i en ny rutine, for sommeren har været fyldt med mange hovsa-løsninger.

Jeg har lavet mine lektier, så jeg kan med god samvittighed tage i scrapklub hos Scrapsisters i aften, det er kl. 19, ses vi?

/Henriette

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Familie-forøgelse :)

Så er flytningen vel overstået, og vi er på plads. Det tog heldigvis ikke så lang tid, men det var nødvendigt med et par ture i Ikea, før vi endelig havde alt hvad vi skulle bruge.

Vi er flyttet ud af Odder, så man skal lige vænne sig til roen og stilheden, som jeg nyder i fulde drag. Sanne startede på job i mandags, så jeg nyder det gode vejr på vores skønne terrasse.

Vores kontor er også kommet på plads, og som i kan se er det ikke det største, så der var store udfordringer i at få plads til det hele.

Der bliver nok lavet lidt om med tiden, men indtil videre fungerer det godt som det står nu.

Sannes plads 🙂  Hun har ikke brug for så meget plads som jeg, så hun har et lille skrivebord, og en enkelt skuffe i kommoden ved siden af.

Her er min primære arbejdsplads. Jeg lover at komme med en lidt mere detaljeret gennemgang senere på sommeren, for som jeg skrev, ændrer jeg nok lidt på det.

En af de ting jeg meget gerne ville have, var at der var plads til at printeren, min symaskine og Cameo kunne stå fremme. Jeg bruger ikke tingene, når jeg ikke kan se dem og komme til dem med det samme, så det er rigtig dejligt at jeg bare skal dreje stolen og så kører det.

Og så sidst, men ikke mindst, vores familie-forøgelse:

Vi arvede Sannes forældres katte, fordi de ikke kunne have dem med i lejligheden. Billedet ovenfor er af Miv, som er lidt rund og lidt sky, men hun indtog meget hurtigt sofaen og det ny-indkøbte tæppe.

Og så har vi Piv der er lang og tynd og meget kælen. Selvom man måske skulle tro det, så er de ikke søstre, men de matcher hinanden meget godt 😉

Det er så skønt at have katte igen, jeg nyder det hver eneste dag. Jeg nyder også at kunne gå udenfor og sidde på terrassen. Der er heldigvis lang tid til jeg skal starte i skole igen, så  sommeren må gerne blive, for min skyld.

Jeg har scrappet rigtig meget på det seneste, men det er ikke noget jeg kan vise endnu, for det er til Heidis og mit næste projekt, som meget snart er klar til at blive afsløret. Dette layout lavede jeg til en artikel om freestyle på Scrapsisters magasinet.

Nu vil jeg trække computeren med ud i skyggen af solsejlet, og nyde den danske sommer 🙂

/Henriette

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

Moving day!

Så er det endelig blevet tid til at flytte:

Vi har været igang med flytningen over 2 uger, og i denne weekend får vi flyttet det sidste ud, så vi mandag kan aflevere vores lejlighed.

Jeg lover at blogge i næste uge, så i kan se mit nye scrapværelse og vores nye familiemedlemmer 🙂

/Henriette

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

i {heart} Cameo


Som et plaster på eksamens-såret, belønnede jeg mig selv med den fabelagtige Silhouette Cameo! Og jeg elsker allerede min skønne Cammie 🙂

As a little pick-me-up after having spent 6 hours on a written exam, I finally got my Silhouette Cameo! And let me tell you, I am in love with my fabulous Cammie 🙂

Jeg vil tage mig en lang aften med scrap og hygge, nu tiden er til det.

God weekend,
Henriette

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Eksamenstid

Det er ikke meget jeg har fået blogget det sidste halve år, men der har været så meget, som har taget min energi, og derfor har jeg ikke haft overskud til at blogge så ofte. Sommeren ser dog ud til at blive lidt mere fri, så måske bliver jeg en fast gæst i blogland igen 🙂

I haven’t blogged a lot in the last six months, because other things have been stealing my energy. Luckily my summervacation is right around the corner, so maybe I’ll be a regular visitor in blogland again soon 🙂

Dette layout lavede jeg for noget tid siden, da Heidi og Didde var på besøg. Det endte med at blive næsten som jeg havde forestillet mig det. Jeg synes det var en sjov idé at sætte pynt på cirklerne, der havde samme farve.

I made this layout a while ago, when Heidi and Didde visited me. I had fun making it, and thought it was a good idea with embellishments in the color of the patterned papers.

oksdfk

Jeg har også brugt et par dage i min læseferie, til at male. Jeg er håbløst bagud på Lifebook kurset, men jeg håber jeg kan bruge en del af sommeren til at indhente det forsømte.

I have spent a few days painting, in between the studying. I’m hopelessly behind on the Lifebook course, but I will try to catch up in my summer vacation.

Jeg malede og før jeg anede det, kom denne søde englepige frem. Jeg fik rigtig brugt de lyserøde farver og masser af glitter.

While I was painting, this lovely angel-girl appeared. I had fun using a lot of pink color and chunky glitter.

Jeg har huse på hjernen i øjeblikket. Sådan er det jo, når man går og kigger på hus, men endnu ikke har fundet det rigtige. Derfor kom dette maleri frem, og det blev forårsfriske farver. Begge malerierne er 20*40cm og er til salg, hvis der er nogen interesserede 😉

I’ve got houses on my mind, right now. I guess that’s what happens, when you are looking for a house to buy, and haven’t found the right one yet. I made this painting with spring fresh colors. Both paintings are 20*40cm, and for sale, if anyone is interested 😉

Indtil næste gang/ ‘till next time

Henriette

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

I morgen…

Så er det i morgen det sker! Vi starter vores store nybegynderkursus hos Scrapsisters 🙂  Jeg glæder mig rigtig meget til at inspirere og dele ud af vores kollektive viden om scrapbooking. Der er SÅ meget indhold i dette kursus, du kan lære om sammensætning af mønsterpapir, farvelære, maskiner, foto-redigering, balance mellem hjemmelavet pynt og købt pynt, forskellige scrapstile, udfordringer, brug af alternative materialer og meget mere!

Vi glæder os vanvittigt meget til at se jer på kurset, og der er plads til flere, hvis nu du sidder og overvejer at være med 🙂

Her er et lille sneak fra et layout som jeg har lavet, for at illustrere hvordan man kan tage et enkelt layout og med få stykker pynt , løfte det til det næste niveau.

Er du med?

God søndag aften herfra 🙂

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det ultimative online nybegynderkursus

Kom med på det ultimative nybegynderkursus i scrapbooking. Det er online og det er på Scrapsisters Forum.

Ifversen, Angely og jeg (mizz_kitty) har de seneste måneder arbejdet på det vildeste og største kursus du kan komme i nærheden af. Det er næsten en hel scrap-uddannelse. Vi holder dig i hånden og guider dig hele vejen – og vi glæder os :)
Vi er virkelig stolte af at afsløre indholdet og vi starter allerede først i maj måned

Kurset indeholder:

 1. Lektion – Velkomst – Hele det gratis nybegynderkursus og video, skitser m.v. derfra – Om mønsterpapir, hvordan sættes det sammen m.m. – Farvelære, hvordan bruger du farverne i scrapbooking. – Komposition af et layout – Flere end 10 nye layouts til inspiration (der ikke er set før, og lavet unikt til dette kursus) – Alt om alfabeter
2. Lektion – Om billedefremkaldelse – Redigering i photoshop – Redigering i Picasa – Hvordan printer jeg selv billeder – Fremkald i forskellige størrelser – Introduktion og overblik over alle maskiner – De bedste små og meget gode råd.
3. Lektion – Sådan scrapper du billigt og dyrt og med alternative materialer. – Masser af teknikker til hjemmelavet pynt. – Videoer af teknikker til distressing og sværte. – Det handler om detaljer, vi viser hvordan et layout bliver færdigt. – Om journaling. – Alt om stilarter, vi guider dig igennem de forskellige stilarter og kaster os selv ud store udfordringer. – Video om hvordan vi laver layouts.

Vi er der hele tiden, så du kan spørge, få hjælp og masser af støtte. 

Vær med fra 7. maj. Der kommer en lektion hver 14. dag. Kurset er online og der er derfor ingen pres, du kan tage lektionerne når du har lyst.
Pris: Lige nu og den næste uge har vi en helt speciel fødselsdagspris til dig kun 249,- kr. Herefter er prisen 299,- kr.

Hvis det er noget for dig, eller du kender nogen der kunne have lyst til at være med, så klik HER og se mere på Scrapsisters forum.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer 🙂

Henriette

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar