Små malerier

I øjeblikket synes jeg ikke jeg har meget tid til at scrappe, eller måske er det fordi jeg savner nogle nye billeder at scrappe? Det kan også være fordi jeg savner oplevelser, hvor jeg kan komme til at tage nogle billeder (læs: trænger til at komme ud og rejse eller opleve noget). Kender du det?

Derfor kaster jeg mig over malingen, når jeg får lidt ledig tid mellem lektielæsningen og gruppearbejdet med afleveringer osv… Det er sørme ikke nogen skovtur at være begyndt at læse, men jeg vænner mig vel til det? Har jo omkring 3 år igen, såå… 🙂

Jeg glæder mig til at komme igang med projektet “Lifebook”, der er allerede 360 mennesker fra rundt om i verden, der har tilmeldt sig, så jeg tror det bliver stort. Det hele bliver afholdt i en gruppe på et .ning. netværk, og der er allerede godt gang i den. Tam (som styrer det hele) har netop lagt den endelige plan for lektioner ud til deltagerne og der sker noget hver eneste uge næste år, så mon ikke der bliver nok at se til?

Nå, men denne fe (jeg ved faktisk ikke rigtig hvad hun er, måske nogen har et godt navn til hende, så send mig endelig en kommentar, for jeg synes det er synd for hende at hun ikke ved hvem hun er…) blev til i forrige weekend, da jeg var alene hjemme og sad og så gamle danske film på computeren. Jeg brugte noget scrapbookpapir til hendes krop/kjole, en bogside til hendes krone og ellers neocolor 2 farver, Derwent inktense watercolor pencils, akrylmaling, glimmer glam, crackle paint og lidt stickles.

Det næste maleri har været en del lag igennem, før det endte som jeg gerne ville have det. Jeg startede med et dybt lærred på 15x15cm, som jeg limede bogsider tilfældigt på. Derefter fik det en whitewash, og en gang clear gesso (elsker det!) og så fik jeg skitseret og gik i gang med at male. Det er så hyggeligt at sidde med, men jeg har ofte problemer med at finde ud af hvilke farver jeg skal vælge, jeg ved ikke hvorfor? Jeg fik lavet lidt effekter med hvid akrylmaling og stjerne-punchinella, og forsøgte mig med at hånd-male en hvid swirl i øverste venstre hjørne… Det gik ikke som jeg havde regnet med, og så er gode råd jo dyre. Heldigvis havde jeg en stump kageserviet tilbage, som kunne bruges til at dække af med. Jeg var ikke så vild med at de hvide stjerne i baggrunden var så tydelige, så de fik en gang glimmerglam, det hjalp. Jeg stemplede ordene på almindelig malertape med staz-on og rev tapen til, så den passede. derefter fik de lidt farve, så de ikke stod så meget ud. Jeg fandt også en stickles frem og lavede lidt detaljer her og der, og til sidst fik rammen en gang sort, for at det ikke skulle se for bart ud, på kanterne.

Laver du også andre kreative ting udover scrapbooking og kort? Jeg synes faktisk det er rart med lidt afveksling fra scrapbookingen, så man kan komme tilbage med ny inspiration og nye ideer.

God torsdag 🙂

/Henriette

Reklamer

Om crafterslife

Crafter, scrapbooker, painter, wife, traveller and blogger.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Små malerier

  1. Heidi siger:

    Det er en meget smuk elverpige og havfrue 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s