8/9-10

Har i lagt mærke til datoen idag? Det er da lidt sjovt, synes jeg. Jeg har desværre ikke kunnet scrappe de sidste dage på grund af en dum skulder, men nu har jeg fået en blokade i den, så nu går det meget bedre! Men til gengæld har jeg shoppet lidt forskelligt fra mine favoritbutikker i USA og et par ting på Ebay. Jeg glæder mig til at få lidt nyt hjem, sådan er det jo ind i mellem, man trænger til noget nyt. Så jeg venter på en del forskellige papirer, nogle punches, et par mists, nogle alfabeter og lidt blandet pynt. Jeg skal nok se om jeg kan tage lidt fotos af det, når de forskellige ting lander her. Jeg har her til morgen været igang med at scanne en masse gamle familiefotos, og fået dem rettet til og sendt til fotogo.dk så jeg kan få nogle nye billeder til mine nye ting 😉

Se lige det her billede af min farmor og farfar, er de ikke bare skønne?

Jeg fik gennemført min bestilling kl 12.56 så jeg er spændt på om det er hurtigt nok til at de når at komme i morgen. De lover jo at hvis man bestiller inden kl 13 så har man dem næste dag… det bliver spændende at se.

(layout #67 i 2010)

Jeg kunne jo selvfølgelig ikke efterlade jer uden et layout, så det blev et af de 3 jeg lavede da jeg var til scrap i Lind. Jeg havde egentlig fundet et journaling-kort, som jeg ville have haft med, men da jeg ikke lige var opmærksom på det, inden jeg fik tapet papir og billeder fast, kunne den desværre ikke være der. Så var gode råd dyre, for hvad søren gør man så, når man gerne vil have sin journaling med? Jeg fandt en hel række af små labels og skrev min journaling på dem, pyntede med lidt blomster, og så var det layout færdigt.

Og hvis der er nogen af jer, som mangler lidt scrap-ting, så kig ind på Scrapsisters.dk Jeg har en masse til salg i denne tråd og nu vil jeg bare gerne af med resten. Så kom endelig med et bud, jeg er til at handle med 🙂

Hav en god onsdag.
Knus

Henriette

Advertisements

Om crafterslife

Crafter, scrapbooker, painter, wife, traveller and blogger.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 svar til 8/9-10

  1. Karina Beck siger:

    Hvor er det godt at du kan shoppe når du ikke kan scrappe ; ) Jeg glæder mig til at se hvad du har købt. Jeg synes at det er sjovt at se hvad folk falder for ; )Det er et flot layout og journalingen passer perfekt.Håber at det går bedre med armen.

  2. Skønt billede af din farmor og farfar, det er ren nostalgi. Godt at der kun skal en arm til at kunne webshoppe, for det er mindst lige så fedt at shoppe som at scrappe. God bedring med skulderen.vh Renne

  3. Thanni siger:

    Rigtig fedt layout!! Jeg kan godt li' den farvesammensætning du har brugt, og din idé med journalingen når der er lidt pladsmangel, den kommer lige ned i min "huskekurv" 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s