Vinter i Danmark – eller – Familien på tur

Der er desværre ikke noget nyt på krea-fonten, da jeg har en meget hævet, øm og stiv højre tommelfinger (skidt når man er højrehåndet). Det er umådeligt svært bare at klare helt dagligdags ting som at vaske hår, tage tøj på, og spise med kniv og gaffel. Nuvel, jeg klarer mig som jeg kan, har en tid til undersøgelse i morgen kl 11.30 på sygehuset, så må vi se hvad de kloge mennesker siger.
I lørdags var vi ude og fejre min svigermors fødselsdag med brunch, et spil Besserwizzer og en gåtur på Horsens fjord. Det var smadder hyggeligt, og selvom det var hundekoldt og vi frøs tæer og næser var det skønt at være ude i den smukke natur vi har. Isdronningen havde bestemt været forbi Alrø, og svøbt sin kappe over hele området. Her er det badebroen der er indhyllet i is.
Hele fjorden har været iset til, men her har en stor flage sluppet taget. Der er nok ingen tvivl om at fjorden vil ise til igen, for det var ikke helt klart vand der var under isen og langs broen.
Der var helt utroligt mange svaner omkring Alrø, de fleste havde slået sig ned på nogle marker vi kørte forbi. Vi fik desværre ikke et godt billede af dem, da vores chauffør ikke mente vi skulle vente på det. Jeg fangede et par på fjorden, en enkelt af dem dykker i baggrunden.

Her er hele familien samlet (på nær Sannes lillebror, som ikke var med på tur) De står på den frosne fjord, vi vovede pelsen selvom der ikke var skiltet med at isen var sikker.

Jeg var oprindeligt ikke så vild med at skulle ud på isen, men de andre fik mig lokket ud alligevel. Det var da også meget sjovt, men ikke helt sikkert for en bambi som mig, der ikke har nogen balance.
I morgen skal jeg så starte til latin, jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad det er for et sprog, og om det falder mig let eller svært. Jeg håber de venlige sygehus-folk får styr på min tommelfinger til i morgen, så jeg kan tage noter.
Pas på jer derude, der kommer jo for en gangs skyld en snestorm…
Knus
Henriette

Advertisements

Om crafterslife

Crafter, scrapbooker, painter, wife, traveller and blogger.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til Vinter i Danmark – eller – Familien på tur

  1. angely siger:

    Sikke nogle smukke smukke billeder. Jeg glæder mig til vi skal på roadtrip 🙂

  2. Helle Sahl siger:

    Uhh, det er da næsten lidt for meget spænding der på isen for mig, men smukt ser det ud. Held og lykke med både latin og undersøgelse.

  3. Benita siger:

    Det ser vildt hyggeligt ud!Jeg er helt vild med dit billede af badebroen. Håber snart de finder ud af noget med din finger. Det er jo ikke nemt med en øm og hævet finger.

  4. Karina siger:

    Det er flotte vinterbilleder, du har taget. Jeg håber at de finder en hurtig løsning på tommelfingeren, for det er da ikke til at holde ud, ikke at kunne bruge den.God weekend.

  5. Netti siger:

    Tusind tak for en hyggelig dag idag. Det var skønt at i ville køre hele vejen op til os 🙂 Jeg er bare så glad for de ting jeg købte af dig og har allerede brugt punchen. Superflotte billeder du har taget, indrømmet…selv om jeg er mere til lune sommeraftner 🙂 God fornøjelse med latinen 🙂

  6. Cecilie siger:

    Det ser fantastisk ud – så koldt og vinterligt. Det ligner en rigtig hyggelig dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s