Stakkels forsømte blog ;o)

Ja, jeg havde jo lovet en opdatering, da jeg jo i søndags fik vores tidligere spisestue lavet om til scraprum. Der er gået et par dage siden og jeg skulle lige have organiseret mig på en lidt anden måde end sædvanligt. Jeg vil egentlig helst have et langbord, men indtil vi får det, har jeg placeret mine ting, næsten som de stod før. Mit skrivebord står op mod væggen, men jeg får meget lys ind fra vinduet. Jeg har også fået mine stænger op igen, og som folk måske kan se, har jeg allerede fyldt dem ret godt. Min lille reol har formeret sig og er blevet dobbelt så stor :o) Dvs vi har byttet den lille ud med den store vi havde i vores stue, og vupti var der dobbelt så meget plads til mig. Skønt.
Mine akrylbakker har også fået en mere hensigtsmæssig plads nu. De stod jo i vindueskarmen før, og det blev venligst påpeget at papir altså falmer meget hurtigt. Så nu står de ikke i direkte sollys mere, selvom der jo selvfølgelig ikke har været så meget sol i de sidste par måneder. Jeg har heller ikke haft det store overskud til at få dem rigtige organiseret, da jeg gerne vil have mit karton sorteret i farver, så de kan få hver deres bakke. Men mon ikke det kommer en dag? Og da det jo er blevet til en slags kontor, har alle vores mapper også fundet plads i reolen. Det gør ikke så meget, jeg kan godt leve med det, da jeg jo har fået rigtig meget plads.
Jeg ved også at den største grund til denne flytning, ikke var fordi Sanne synes det var synd for mig at jeg ikke havde så meget plads, men nærmere at hun ikke kunne holde ud at se på mit rod. Jeg er jo ikke en af de scrappere der rydder op efter hvert LO jeg laver :o)
Man kan måske se at jeg har en del Thickers fra American Crafts? Det er mit absolutte ynglings produkt i øjeblikket. Bruger dem nærmest til alt!
Jeg har også en ide om at jeg er blevet mere kreativ af at få mit eget rum. Har siden søndag aften lavet ikke mindre end 4 LOs. Kan dog ikke vise de 2 12×12 jeg har lavet, da de er til Scrapbook Queen. Har også et enkelt mere i 12×12 liggende, som jeg heller ikke kan vise, for det passer sammen med det ene Scrapbook Queen, og det vil være alt for afslørende at vise her før vi skal have afstemning. Men når denne afstemning er afsluttet, vil jeg vise det til jer.

Jeg lavede disse 2 6×12 LOs igår aftes. Der er lidt flere detaljer på disse, end det jeg plejer, men havde lyst til at følge nogle skitser, og fandt på www.pagemaps.com under halfmaps disse skønne skitser. Prøv at se om i kan finde ud af hvilke skitser jeg har brugt. På det første LO passer min bluse faktisk overhovedet ikke til farverne, men Sannes t-shirt passer, og havde lyst til at lave et lidt romantisk LO.

Her er de originale Scrapsisters. Billedet er taget da vi afholdte cybercrop, og vi hyggede for vildt. Faktisk er det vidst lige få øjeblikke før Heidi faldt på halen af grin. På de 2 andre billeder i serien, er vi nemlig flade af grin ;o)

Her tilsidst vil jeg fortælle at det går SÅ godt med Sannes far. Han kan gå ned i byen og handle og køre bil (med automatgear…) så det er bare dejligt. Han får dog lidt ondt om aftenen, eller når han har gået meget, da det jo stadig er hårdt for anklerne. Vi har jo måttet aflevere bilen tilbage i sidste weekend, og hold da op hvor vænner man sig hurtigt til at have den. Men nu skal vi bare til at vænne os tilbage til at cykle og tage bussen i stedet for. Dog er den kommet på besøg igen igår, og weekenden over, da Sannes forældre er taget til Sjælland for at se noget andet end bare lejligheden. Så de har taget en forlænget weekend og skal bla. på Louisiana mens de er derovre.
God weekend til jer alle. Odderpigerne skal jo have et arbejdende værksted på Odder Bibliotek på lørdag fra 10-13, så hvis du har mulighed for at kigge forbi, så kom endelig og hils på.

Knus
Henriette

Advertisements

Om crafterslife

Crafter, scrapbooker, painter, wife, traveller and blogger.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

12 svar til Stakkels forsømte blog ;o)

  1. Jette/Thanni siger:

    Det ser rigtig godt ud med dit nye scrap-rum, så nu kan du jo få produceret en masse ;)Flotte LO’er du har lavet – især kan jeg godt li’ farverne i det første :)Skønt at det går så godt med svigerfar 🙂

  2. Bitten siger:

    Tillykke tillykke med din nye plads, det er jo bare super dejligt at få lov at brede sig lidt med alle sine lækre scrapting 😉

  3. Cowgirl siger:

    Lækker scrapsted du har fået indrettet – er Sanne slet ikke kreativ som dig ? Jeg ville ønske jeg kunne kigge forbi og hilse på alle Odder-pigerne på lørdag.

  4. charlotte siger:

    Jamen tillykke med dit nye scrapperum. Det er altså dejligt at “være sig selv” og kunne lukke døren, når der scrappes. Det ser godt ud, det i har fået lavet. Og jeg er helt enig med dig ang. Thickers! De er FOR FEDE!! 🙂 Venter på en masse med posten (både fra USA og her fra lille DK). Glæder mig! Flotte LOs du har lavet. Og skønt billede af dig og Heidi, i ser så glade ud! Synes ikke det gør noget, at det første LO ikke har farver fra din trøje med – det blev flot og romantisk! 🙂

  5. Henriette siger:

    Niks, Sanne er slet ikke kreativ. Og dog, hun har hjulpet med at designe og lave bryllupsinvitationerne, som kom afsted i sidste uge. Og hun kommer tit med ideer til sider og går mere op i at få taget billeder, når vi er nogen steder… Så måske er hun lidt skabs-kreativ. Hun er i hvert fald medhjælpende til at jeg kan være kreativ.

  6. Majer siger:

    Hvor er det blevet fedt dit nye værelse. Håber at det giver dig masser af ny inspiration 🙂

  7. Super dejlit hjørne, du har fået dig. Tillykke med det… ;o)

  8. angely siger:

    Glæder mig til, at komme og scrappe i dit nye værelse. Hvor er det bare blevet rigtig godt. Dejlige LOs ;o)Krammer fra mig 🙂

  9. Sikke et lækkert scrap-room!! Masser af plads og dejligt lys! Jeg glæder mig også vildt til vi når dertil. Hvor er det også nogle skønne ½-LO´s du har lavet. Spændende og i skønne farver.

  10. netti siger:

    Sikke et hyggeligt rum du har fået der – det skal du nok blive glad for. Dejligt at det går fremad med din svigerfar.Superflotte layouts du har lavet. Rigtig lækre sat op.

  11. Jannet siger:

    Lækker scrap rum du har fået.Dejlig at høre det går godt med din svigerfar

  12. Helle siger:

    Sikke et flot scrap-rum du har fået dig.Jeg scrapper ikke, men elsker at lave kort. Jeg fik også omdannet vores gæsteværelse til hobbyrum. Skønt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s