SUK, en trist ende på julen…

Måske der er nogen der har hørt i nyhederne at der var en mand der blev kørt ned igår eftermiddags, efter han havde påkørt noget kronvildt? Det er så min svigerfar.
Sanne og jeg havde været til julefrokost hos hendes forældre igår og hendes far ville så køre os hjem til århus. På moesgaard-bakken lige før toppen, kommer der kronvildt styrtende ud fra højre side af vejen. Sanne når lige at råbe stop, men det er for sent og vi påkører et dyr og får bremset og sat nødblink på. Alt trafik stopper da der er nogle i den anden vejbane der også er blevet ramt. Sanne og hendes far går ud af bilen for at fjerne dyrene og rester af bilen fra vejen, og et par minutter efter siger Sannes far at hun skal se om bilen kan starte, så vi kan køre den ind til siden. Jeg sidder stadig i bilen og er lidt chokeret og vil helst ikke se på de døde dyr, så jeg stiger først ud da Sanne har kørt bilen ind til siden. Idet vi er ved at stige ud bliver Sannes far ramt af en bil der kører med høj fart. Sanne ser noget flyve igennem luften men registrerer ikke at det er et menneske. Hun tror først at det er endnu et dyr, men en mand råber at vi skal ringe 112. Da kan jeg se at det er Sannes far der ligger på asfalten og han bevæger sig ikke. Er på det tidspunkt sikker på at han er død. Men Sanne går lidt i panik og ringer til 112, samtidig med at hun ser det er hendes far.
Min rationelle side tager over og jeg får ringet til Sannes mor og søster og de kører ud til os. Imens er ambulancen kommet og Sannes far har sagt lidt og har meget ondt. Der er mange mennesker der kommer hen og hjælper, blandt andet 2 intensiv sygeplejersker, som ved lige hvad man skal gøre i sådan en situation. Politiet er også kommet og begynder at stille spørgsmål og får vores numre, så de kan komme i kontakt med os, da vi jo var med i bilen. Heldigvis er hverken Sanne eller jeg kommet til skade, men vi er begge bange og noget rystede. Det skal lige siges at Sannes forældre har 2 biler, men den som ikke var skadet, er på gule plader med kun 2 sæder. Sannes mor og søster skulle med i ambulancen, så Sanne og jeg tager den bil de er kommet i og følger efter ambulancen på skadestuen.
Jeg skal dog køre igen efter at have sat Sanne af, da hendes lillebror endnu ikke ved noget, da han var oppe ved en veninde og alligevel ikke kunne være med i bilen. Jeg får hentet Sannes lillebror, og han er naturligvis meget ked af det og bange, men Sanne ringer og fortæller at hendes far er stabil og at han har talt med lægen og sygeplejerskerne. Han har 2 brækkede ankler og var på vej i scanneren, så de kunne finde ud af om der var noget galt indeni. Da vi kommer derud får vi af vide at han er vågen og klar og gerne vil se os. Da vi har været inde og snakket lidt med ham, kommer lægen med svar på scanningen. Han har brækket ribben i begge sider fra nr. 1 – 5. Altså de 5 øverste i begge sider, den ene ankel havde et enkelt brud som kan klares med 2 skruer, men den anden er så godt som knust. Der skal en masse ståltråd, skruer og andre ting i, men han skulle komme til at gå normalt igen. Han havde desuden fået et lille mikroskopisk brud på kraniet, hvor der var en smule luft sivet ind, men det var ikke noget de var bekymrede for. Han har desuden en masse skrammer og nok også blå mærker, men det heler jo igen.
Vi gik kort tid efter, da han ikke vil overgive sig til medicinen, så længe der er nogen hos ham. Jeg har ikke haft nogen reaktion endnu, men Sanne var ked af det da vi gik i seng. Jeg har sovet ad H til, og er ret træt, men så må jeg tage en lur i eftermiddag. Sannes mor ringede ca. 7.30 at nu skulle han til operation med anklerne, så det tager nok et par timer, så engang efter kl. 12 kan vi tage op og se til ham. Jeg vil prøve med et bad, og så skal vi lige ned og handle lidt, for vi har næsten ikke noget i huset her efter julen. Tak hvis du har læst med så langt, er sikker det hjælper hver gang jeg får det fortalt til nogen.
Knus Henriette

Advertisements

Om crafterslife

Crafter, scrapbooker, painter, wife, traveller and blogger.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til SUK, en trist ende på julen…

  1. Betina Olesen siger:

    Hejsa HenrietteHar læst historien på forum, og har svaret… men ligesom der, synes jeg at det er svært at skrive noget…..andet at du bare skal vide at der bliver tænkt på dig/jer, og et håb om at alt ender godt.Synes stadig at det er et mirakel at der ikke er sket mere, gudskelov… men det fjerner jo ikke forskrækkelsen og angsten fra jer… men han må lavet af noget godt stof..Knus til dig og Sanne, tanker til jer alle.

  2. Hej HenrietteSikke en slem forskrækkelse og selv om det selvfølgelig er slemt nok med hans skader, er det jo et helt mirakel, at det ikke gik værre med ham! Rigtig god bedring til svigerfar og knus og tanker til jer allesammen.

  3. Linda siger:

    Jeg tænker på jer Henriette, jeg tror det er godt du får fortalt det igen og igen. Og får talt om det mange gange. En stor forskrækkelse, rigtig god bedring til din svigerfar. Kram herfra jeg jer begge.

  4. Majer siger:

    Puh for en oplevelse. Godt at der ikke skete mere med ham… selvom det jo ikke er småting der er gået i stykker. Tror også at det er vigtigt at du får talt og talt om episoden, for det er meget at rumme alene.Mange tanker til dig og din familie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s